Norsk Filosofisk Tidsskrift (Jun 2025)

Kan vi sidestille nymaterialismen og queerteori?

  • Philip Højme

DOI
https://doi.org/10.18261/nft.60.1-2.6
Journal volume & issue
Vol. 60, no. 1-2
pp. 63 – 74

Abstract

Read online

I denne artikel ønsker jeg at sidestille nymaterialistisk feminisme med queerteoriens (Butler) ’postulerede’ forrang til det sproglige eller kulturelle. Hovedargumentet er, at den nymaterialistiske kritik misser Butlers materialistiske pointer pga. en snæver fortolkning af Butlers påstående socialkonstruktivistiske standpunkt. I artiklen vil jeg derfor sætte nymaterialismen, dvs. Barads agential-realistiske teori, over for Butlers queerteoretiske feminisme for at vise, hvordan kritikken af Butlers manglende materialisme beror på en misforståelse. Artiklens første del vil derfor udlægge Barads nymaterialisme som en teori, som, ved hjælp af Bohrs filosofiske skrifter, søger at beskrive væren (ontologi) og viden om denne (epistemologi) ved hjælp af indsigt fra kvantefysikken (Bohr). Herefter vil jeg udlægge Butlers queerteori samt argumentet for, at det biologiske køn (eng. sex) altid-allerede er bestemt af rammerne for, hvordan vi forstår køn kulturelt (eng. gender). Afslutningsvis konkluderer artiklen med at vise, hvordan Barads og Butlers positioner faktisk konvergerer i forhold til centrale spørgsmål såsom: Hvad tænker teoretikeren om kroppens materialitet? Hvordan mener teoretikeren, at vi kan erkende kroppen? Hvad er forholdet mellem krop og kultur? Hvilke inspirationskilder trækker teoretikeren på?

Keywords